Auto Glanz P3 Lite (30ml)

Auto Glanz P3 Lite (30ml)

384,00 DKK


 

Auto Glanz P3 Lite - Keramisk Coating til fælge

P3 Lite er en brugervenlig, langtidsholdbar coating til fælge. Den er udviklet til at kunne blive påført under knapt så ideelle forhold, hvorfor den er ideel for enhver entusiast at påfør f.eks. hjemme i carporten. P3 Lite lægger en varmeresistent beskyttelse på dine fælge, som samtidig er super hydrofobisk. Dvs. den er utrolig smudsafvisende, hvorfor brug af harsk kemi til at rengøre dine fælge kan nedsættes til et minimum. Har du afgangsrør på bilen eller MC'en du ønsker at beskytte bedst muligt, kan du også bruge produktet hertil. Holdbarheden pr. behandling er typisk 12+ måneder eller ca. en sæson. Ved at lægge flere lag, kan du dog øge slidstyrken og hermed også holdbarheden.

Tosse nem coating til fælge

P3 Lite er måske Auto Glanz nemmeste coating at påføre. Som de øvrige Auto Glanz coatings, kræver den nødvendigvis ingen aftørring - hvis blot du får fordelt den pænt og jævnt på fælgen. Men det er heldigvis utrolig nemt. For coatingen går på fælgen utrolig glat og nivelleres lige så fint på overfladen. Og skulle du komme til at påføre for meget et sted, er det nemt at fjerne igen.

Da hærdetiden er 10-20 minutter alt afhængig af temperaturen, kan du påføre coatingen på flere fælge af gangen - før du evnt skal tilbage og aftørre den. Ergo - en "tosse nem" coating at påføre, som alle kan finde ud af, bare man læser vores simple vejledning.

Nem vedligehold

Vi coater/forsegler/vokser fordi vi gerne vil 3 ting;

  1. Gøre rengøringen nemmere
  2. Beskytte fælgene
  3. Få dem til at se mere glansfulde ud

For det første, så er P3 Lite ekstrem hydrofobisk - hvilket i sig selv betyder at den har en god "selvrengørende" effekt. Det betyder at du i mange tilfælde kan nøjes med din vaskespand og Hoops shampoo for at rengøre dem - hvilket er en ultra skån måde. Og bruger du f.eks. PrimoBlood Tonic eller Alkalloy - vil du kunne rengøre dine fælge hver anden gang blot ved at spraye på og spule af. Så bliver det næsten ikke nemmere!

Bremsestøv og tjære kan sammen med andet snavs over tid gro fast på fælgene. Og P3 Lite er netop med til at beskytte fælgene mod at dette sker, så man undgår korrosion.

Og så er der det med glansen. Coatingen booster også denne. Dvs. har du nogle blanke fælge, vil de se blankere ud. Og matte fælge, vil få lidt mere fylde i farven.

1,2 eller 3 lag

P3 Lite kan lægges i flere lag. Jo flere des bedre. Kører du derfor mange km (+25.000 km om året), kan det derfor være en bedre idé at lægge flere lag end hvis du kører få km om året (< 10.000 km). Dog har Auto Glanz ligeledes udviklet SP1, som der er en keramisk top coat udviklet til at passe på bla. P3 Lite. Den giver et frisk offerlag til fælgene, som der er stærkt hydrofobisk. Herved vil du løbende kunne booste og vedligeholde coatingens performance på en let og simpel måde.

Highlights:

  • Super hydrofobisk
  • Nem at påføre
  • Flot holdbarhed - som kan forøges med flere slidlag
  • Godt sammenspil med Auto Glanz øvrige produkter (fælgrens, topcoat)
  • Prisbillig

Indhold: 30 ml @ op til 3 lag på 1 sæt fælge

Vejledning:

Sørg for at fælgene er rengjort grundigt. Brug evnt Blood Tonic eller Primo til at komme helt i bund. Spar-Tar til at fjerne evnt tjære. Kør dem over med en claybar og så er du klar.

  1. Aftør fælgen med en lakprep
  2. Omryst coatingen
  3. Påfør få dråber coating på en velour klud.
  4. Coating skal påføres en tyndt (!) og jævnt lag. Det er ret nemt - da den nærmest glider på af sig selv.
  5. Efter coatingen er påført, kræver den alt efter temperatur/luftfugtighed 10-20 minutter for at hærde. Arbejder du professionelt med bilpleje og har IR lys til rådighed, kan du forkorte denne process ved at varme på den.
  6. Efter denne tid, bør der kun være en smule overskudsprodukt tilbage at se på overfladen. Brug et microfiberhåndklæde til at aftørre evnt restprodukt.

FAQ:

Hvor lang tid skal der gå inden jeg må påføre evnt andet lag ?

  • Vent 40-60 minutter. Du kan påføre maximalt 3 lag – hvilket vil øge slidstyrken på coatingen.

Hvornår må jeg påføre SP1 ?

  • Det må du når coatingen er hærdet – hvilket typisk er efter 40-60 minutter

Hvornår må jeg udsætte den for vand ?

  • Vi anbefaler at du minimum venter 2 timer før at du udsætter den for vand. Vent gerne til dagen efter

Hvordan vedligeholder jeg coatingen bedst ?

  • Vask med Auto Glanz Hoops Shampoo eller brug en fælgrens som PrimoBlood Tonic eller Alkalloy. Påfør gerne SP1 på fælgene af og til for at booste den hydrofobiske effekt.

Skal klude og applikatorer brugt til påføringen af coatingen smides ud efter brug ?

  • Ja !

Jeg synes det kan være svært at dosere coatingen. Har i et trick ?

  • Enig – det kan være lidt svært, med mindre modellen du har fået er med pipette (kommer i 2021). Tag evnt. en slange fra en gammel sprayflaske og dyp den i flasken. Brug slangen til at dryppe coatingen ud på applikatoren.

Vørufrámerki

Tað eru eingi frámerki skrásett.

Míni frámerki